Paa Fantestien

Paa den Tid da jeg var omkring syv Aar gammel reiste der en masse Omstreifere i Ryfylkefjordene og langs Landeveiene paa Jæderen og i Dalerne. I disse trakter holdt også mine Forældre til. Fader havde ikke saa lidet Arbeide i Suldal i Ryfylke med at gjøre Vævskeer og Kamme. Det var ganske almindeligt, enten vi var paa Jæderen eller i Ryfylkefjordene, at træffe sammen med to eller flere Familier om Dagen. Naar vi traf hinanden, saa var det første, der blev gjort, at udveksle Hilsninger; derpaa samledes Kvinderne for at koge Kaffe.

Kaffeen maatte være særdeles sterk; at traktere med svag kaffe var efter deres Begreber stor Skam. Kafeen er ogsaa næsten den eneste stimulerende Drikk, som Omstreiferen paa sine Vandringer har Anledning til at nyde for at "friske paa kræfterne" i dette paa Lidelser saa rige Liv. Den er derfor Omstreiferens Gjestebuds- og Yndlingsdrik overalt, hvor en har Anledning til at træffe sammen, hvis en da ikke er i Byerne; da vanker der jo Brændevin.

Mandfolkene forteller da hverandre om sine Bedragerier- Baade-, Heste- og Klokkehandeler, og, ikke at forglemme, sine mange Karstykker, og om hvem der nu er Fantestiens sprækeste kar.

Kvinderne forteller under Kaffekjedelens lystige Dampen, hvordan Folk nu for Tiden er til at komme fram iblandt, deres Godgjørenhed eller Haardhjertethed, hvordan lensmanden i dette og hint Distrikt er mod Omstreiferne, hvem der nu paa Fantestien er den flinkeste Kvinde i Betlerkunsten, til at spaa og kvaksalvere, og endelig til Slud, de seneste Forlovelser.

Martin Johan Mathiassen Skou, Paa Fantestien:

Oplevelser og Erindringer fra Omstreiferlivet tilligemed Skildringer af Taterfolkets Religion, Liv, Sæder og Skikke, 1917.

<= Forrige side Neste side =>